Rodbehandling
Hvad, hvorfor og hvornår?
Der kan være forskellige årsager til, at en tand skal rodbehandles.
De hyppigste årsager er:
Hvorfor rodbehandle?
Rodbehandling foretages for at stabilisere tanden og for at forebygge "ondt i tanden". Derudover rodbehandler tandlægen for at forebygge, da en blotlagt/beskadiget/død nerve kan medføre rodbetændelse. Hvis tanden forbliver ubehandlet, kan betændelse i nerven let brede sig og udløse betændelse i knoglevævet omkring rodspidsen. Det kan udvikle sig til en cyste, altså indkapslet rodbetændelse, der skal opereres væk. I sjældne tilfælde kan rodbetændelsen udvikle sig til en tandbyld, som kan være meget smertefuld. Her skal behandlingen som regel suppleres med en form for penicillin.
Hvad er en rodbehandling?
Inde i tanden er der en kanal, som består af blødt væv. Det er det, som kaldes nerven. Det er kanalen, som behandles, når en tand rodbehandles. Det sker ved at det bløde væv, som ligger inde i kanalen fjernes. Derefter lægges et desinfektionsmiddel ned i kanalen, for at rense kanalen. Tanden kan blive øm i forbindelse med, at det bløde væv er fjernet, men i de fleste tilfælde varer det ikke længe før der er ro i tanden. l enkelte tilfælde kan der dog have været så meget betændelse i blødtvævet, at der skal en omgang penicillin til før tanden er smertefri. Når tanden er smertefri, skal den rodfyldes. Det foregår ved, at desinfektionsmaterialet skylles ud. Derefter lægges et gummimateriale ned i den tomme kanal. Så er tanden klar til den videre behandling.
Ulemper ved rodbehandling
Ved rodbehandling kan rodforholdene umuliggøre en fuldstændig udrensning - dette nedsætter prognosen for tanden. Hvis tanden fra naturens side er designet, så rodkanalen er vanskelig tilgængelig øges ligeledes risikoen for beskadigelse af rodkanalen ved udrensningen - dette nedsætter også prognosen for tanden. Ved sådanne komplikationer bliver du informeret og den videre behandling indrettes herefter.
Er en rodbehandling en behandling for livet?
Nej, desværre ikke altid. Rodfyldningen skal sommetider udskiftes efter en årrække. I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt med en rodfyldning på rodspidsen, retrograd rodfyldning, hvilket udføres af en specialist.
Hvad, hvorfor og hvornår?
Der kan være forskellige årsager til, at en tand skal rodbehandles.
De hyppigste årsager er:
- Tænder hvor hullet er så stort, at det når ind til nerven. Dette giver ofte "ondt i tanden" og der er fare for rodbetændelse.
- Tænder hvori der har været lavet en stor fyldning tidligere og hvor nerven nu har taget så meget skade, at den er død.
- Tænder der har været udsat for traumer, enten er der knækket så meget af, at nerven er blotlagt eller også har tanden fået så hårdt et slag, at nerven er død.
Hvorfor rodbehandle?
Rodbehandling foretages for at stabilisere tanden og for at forebygge "ondt i tanden". Derudover rodbehandler tandlægen for at forebygge, da en blotlagt/beskadiget/død nerve kan medføre rodbetændelse. Hvis tanden forbliver ubehandlet, kan betændelse i nerven let brede sig og udløse betændelse i knoglevævet omkring rodspidsen. Det kan udvikle sig til en cyste, altså indkapslet rodbetændelse, der skal opereres væk. I sjældne tilfælde kan rodbetændelsen udvikle sig til en tandbyld, som kan være meget smertefuld. Her skal behandlingen som regel suppleres med en form for penicillin.
Hvad er en rodbehandling?
Inde i tanden er der en kanal, som består af blødt væv. Det er det, som kaldes nerven. Det er kanalen, som behandles, når en tand rodbehandles. Det sker ved at det bløde væv, som ligger inde i kanalen fjernes. Derefter lægges et desinfektionsmiddel ned i kanalen, for at rense kanalen. Tanden kan blive øm i forbindelse med, at det bløde væv er fjernet, men i de fleste tilfælde varer det ikke længe før der er ro i tanden. l enkelte tilfælde kan der dog have været så meget betændelse i blødtvævet, at der skal en omgang penicillin til før tanden er smertefri. Når tanden er smertefri, skal den rodfyldes. Det foregår ved, at desinfektionsmaterialet skylles ud. Derefter lægges et gummimateriale ned i den tomme kanal. Så er tanden klar til den videre behandling.
Ulemper ved rodbehandling
Ved rodbehandling kan rodforholdene umuliggøre en fuldstændig udrensning - dette nedsætter prognosen for tanden. Hvis tanden fra naturens side er designet, så rodkanalen er vanskelig tilgængelig øges ligeledes risikoen for beskadigelse af rodkanalen ved udrensningen - dette nedsætter også prognosen for tanden. Ved sådanne komplikationer bliver du informeret og den videre behandling indrettes herefter.
- Tænder der er rodbehandlede knækker lettere end andre tænder. Det skyldes, at tanden ikke længere bliver holdt fugtig indefra. Derved bliver den sprød og knækker lettere.
- Når tanden er rodfyldt slutter man af med at lave en plastrestaurering. Derefter observeres tanden i ca. 1 år. Herefter anbefales det, at der laves en endelig behandling på tanden i form af en krone.
- En kanalbehandlet tand observeres med røntgenoptagelser efter 1 år og derefter med 2 års mellemrum.
Er en rodbehandling en behandling for livet?
Nej, desværre ikke altid. Rodfyldningen skal sommetider udskiftes efter en årrække. I nogle tilfælde kan det blive nødvendigt med en rodfyldning på rodspidsen, retrograd rodfyldning, hvilket udføres af en specialist.
Tandklinikken Farum Midtpunkt, Nygårdterrasserne 233 A, 3520 Farum, 44 95 42 00, [email protected]